Klubmodul henter siden
Babysvømning
2-5
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Forudsætninger....

Babysvømning er for børn fra  ca. 8 uger indtil 2 år. Babysvømning er kun for den lille og 2 voksne.

Det behøver ikke nødvendigvis være forældrene, der er med hver gang.  Det må gerne være bedsteforældre, barnepigen eller andre voksne, som gerne vil med i vandet.  Både den lille og de voksne skal være sunde og raske for at komme i svømmehallen.  Har I sår eller smitsomme sygdomme, må l ikke komme til Babysvømning....

Omgivelserne.....

Babysvømning foregår i Hinnerup-Badets varmtvandsbassin, der konstant er 34 grader. Vanddybden skråner fra 1,20 m til 1,40 m på 12 m. Bassinet ligger adskilt fra de øvrige bassiner. Dette gælder også omklædningsrum og sauna. Når der er Babysvømning er der en masse legesager og rekvisitter, som ligger til fri afbenyttelse

Formålet.....

Formålet med Babysvømning er vandtilvænning.  Børnene skal lære at færdes sikkert i svømmehallen, mærke glæden ved at svømme i og under vand, lære sine egne grænser at kende og bruge de hjælpemidler og legesager der er til stede.  Dette er alt sammen vigtigt, for vand kan være en "farlig" legeplads.

Instruktion

Der er altid en instruktør i vandet eller på kanten. Instruktøren står til rådighed med råd og vejledning. Børnene er meget forskellige med hensyn til alder og temperament, derfor koncentrerer vi os om børnene enkeltvis. Øvelserne er fortrinsvis balance- og dykkeøvelser. Det er forældrene, der selv underviser / leger med deres børn, med hjælp fra instruktøren. Derfor er alle aktiviteter og øvelser i nøje overensstemmelse med forældrenes ønsker.

Omklædning og badetøj.....

Bakterier trives godt i det varme vand og kan give infektioner. Tag smykker, makeup og ur af. Vask jer grundigt med sæbe og skyl håret inden l tager badetøjet på (dette gælder selvfølgelig også barnet), så badet med et minimum af kemikalietilsætning kan holde en høj badekvalitet.

Hinnerupbadet sælger engangssvømmebleer til kr. 15,-

Instruktør: Der er altid en instruktør/livredder til stede.

Der er ingen babysvømning på skolernes fri og ferie dage.  


Betaling:  Vi har tilrettet prisen til restsæsonen frem til juni måned. Ønsker man kun at gå på holdet frem til jul, bedes du henvende dig til personalet i dagtimerne enten ved personlig henvendelse eller på telefon 86 91 16 33. 


Sæson: Sæsonen starter mandag den 8/8-22 og slutter lørdag den 3/6-23. 

Facebookgruppe: Alle der går til Babysvømning i Hinnerupbadet, kan tilføje sig facebook gruppen "Babysvømning Hinnerupbadet", hvor instruktørerne vil komme med gode råd og der vil være mulighed for at stille spørgsmål, og lave andre opslag med de kære små.

Til babysvømning:
* HUSK børnene har ingen forventninger til svømningen - det primære er social samvær i vandet - BØRN ELSKER GENTAGELSER.!! Man lærer ikke noget nyt til babysvømning hver gang - det er der slet ikke materiale nok til - og børnene bliver rigeligt stimuleret af, bare ved at være i vandet.
* Barnevogne skal stilles helt ude i vindfanget - autostole bedes sættes ovenpå skabene, da vi ellers ikke kan være alle i omklædningsrummene.
* Forvent ikke at børnene kan være i vandet i 30 minutter de første mange gange. De bliver mættet med indtryk ret hurtigt.
* Det bedste råd: LYT TIL BARNETS SIGNALER !!



Læs mere
Startdato
09.08.2022
Slutdato
30.05.2023
Tid/Sted
Tirsdag 11:00-11:30 Hinnerupbadet, Varmtvandsbassin
Pris
1400,00 kr.