Forudsætninger....
Familie fitness er for alle familier, der har lyst til at motionere sammen i svømmehallen. Det er for alle aldre og alle kan være med, også selvom man ikke er vant til at dyrke motion. En god mulighed for at kombinere træning og hyggelig samvær med familien i vandet. En dejlig aktiv start på weekenden.
Omgivelserne.....
Familie fitness foregår i det store bassin og i børnebassinet i svømmehallen. Vandtemperaturen er 27 grader og det store bassin er 25 meter langt, 1,20 meter dybt i den lave ende og 4 meter dybt i den dybe ende. Børnebassinet er 0,70 meter dyb i den lave ende, og 0,90 meter i den dybe ende. Desuden kan man benytte strandbreden, hvor temperaturen er 34 grader. Det er også muligt at benytte sauna og dampbad.
Formålet.....
Formålet med Familie Fitness er motion, træne styrke og smidighed, konditions og kredsløbs træning, masser af sjov og socialt samvær, hvor familien kan træne sammen i vandet. Træning i vand er yderst skånsomt, effektivt og sjovt, så alle kan være med. Der vil blive benyttet forskellige rekvisitter i undervisningen....
Instruktion
Der er altid en instruktør i vandet eller på kanten. Instruktøren står til rådighed med råd og vejledning.
Omklædning og badetøj.....
Bakterier trives godt i det varme vand og kan give infektioner. Tag smykker, makeup og ur af. Vask jer grundigt med sæbe og skyl håret inden l tager badetøjet på, så badet med et minimum af kemikalietilsætning kan holde en høj badekvalitet.
Instruktør: Der er altid en instruktør/livredder til stede.