Info

Tumlinge 1½ - 4 år

Forudsætninger....

Tumlinge er for de lidt større børn - der skal videre fra babysvømning. Dvs. børn som kan gå og gerne vil udfordre vandet lidt mere ”vildt”. Aldersgrænsen til er fra ca. 1 ½ år frem til barnet fylder 4 år. (dvs. tilmeldes inden det fyldte 4. år). Foruden den lille må der komme 2 voksne med i vandet hver gang. Det behøver ikke nødvendigvis være forældrene. Både den lille og de voksne skal være sunde og raske for at komme i svømmehallen. Har I sår eller smitsomme sygdomme, må I ikke komme til svømning.

Omgivelserne.....

Tumlinge foregår i Hinnerup-Badets varmtvandsbassin, der konstant er 34 grader. Vanddybden skråner fra 1,20 m til 1,40 m på 12 m. Bassinet ligger adskilt fra de øvrige bassiner. Dette gælder også omklædningsrum og sauna. Lejlighedsvis vil vi også være i børnebassinet og i rutchebanen i den store svømmehal, hvor der kan udfordres lidt mere. Når der er Tumlinge svømning, er der en masse legesager og rekvisitter, som ligger til fri afbenyttelse.

Formålet.....

Formålet med Tumlinge, er at fremme glæden ved at svømme i og under vandet, lære sine egne grænser at kende og udvikle sig motorisk og socialt. Børnene skal også lære at færdes sikkert i svømmehallen. Dette er alt sammen vigtigt, for vand kan være en “farlig” legeplads

Instruktion....

Der er altid en instruktør i vandet eller på kanten. Instruktøren står til rådighed med råd og vejledning. Børnene er meget forskellige med hensyn til alder og temperament, derfor koncentrerer vi os om børnene enkeltvis.

Instruktøren vil stå for fælles sanglege og div. andre lege samt give råd og vejledning til forældrene. Det er forældrene, der selv underviser / leger med deres børn, med hjælp fra instruktøren. Derfor er alle aktiviteter og øvelser i nøje overensstemmelse med forældrenes ønsker.

Omklædning og badetøj.....

Bakterier trives godt i det varme vand og kan give infektioner. Tag smykker, make-up og ur af. Vask jer grundigt med sæbe og skyl håret, inden I tager badetøjet på (dette gælder selvfølgelig også barnet), så badet med et minimum af kemikalietilsætning kan holde en høj badekvalitet.

Hinnerupbadet sælger engangssvømmebleer for kr. 15,-

Sted : Varmtvandsbassinet og børnebassinet

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Tumlinge 1½ - 4 år - (3)
Lørdag Tid: 12:00 - 12:40
Sted: Hinnerupbadet, Svømmehal
Lørdag Tid: 12:00 - 12:40
Sted: Hinnerupbadet, Varmtvandsbassin
Instruktør: Louisa Steen Holmboe / Trine Wede Nørgaard / Ulrik Skinnerup Madsen /
Periode: 17.08.2019 - 06.06.2020
Tilmeldte: 13/18
Rater: 2
Ratepris: 1067 kr.
Engangsbeløb 1931 kr.
Tilmeld