Info
Forudsætninger.... 
 
Fredags puls er for alle der har lyst til at motionere og få pulsen op både på lavt og på dybt vand. Er du til intensiv træning med højt tempo og høj puls ? Så er dette hold noget for dig. Der er fuld fart på med aqua jogging, tabata træning, øvelser med rekvisitter, cirkel- og interval træning.
Alle kan være med, også selvom du ikke er vant til at dyrke motion. Når vi er i den dybe ende af det store bassin, vil der være mulighed for at låne aqua jogging bælter.  
 
Omgivelserne...
 
Fredags puls foregår for det meste i den dybe ende af det store bassin, men vi bruger også den lave ende til interval- og cirkel træning. Vandtemperaturen er 27 grader og bassinet er 25 meter langt, 1,20 meter dybt i den lave ende og 4 meter dybt i den dybe ende. Det er også muligt at benytte sauna og dampbad.
 
Formålet....
 
Du får mulighed for at komme op og ramme din max puls. Der vil blive brugt aqua jogging bælter og flere forskellige rekvisitter bla svømmefødder og håndvægte som er muligt at låne i badet. Det er hård træning, men dog skånsomt, uanset om man er i den dybe eller lave ende af bassinet. En af de store gevinster ved Fredags Puls er træning af korsetmuskulaturen og underkroppens muskulatur. Et veltrænet korset giver en sund og stærk ryg. Alt i alt opnås en bedre balance imellem over. og underkroppens muskulatur ved bl.a. løb i vand frem for på land. 
Efter 45 min hård træning, er det muligt at slutte af i vores dampbad.  
 
Instruktion...
 
Der er altid en instruktør i  vandet eller på kanten. Instruktøren står til rådighed med gode råd og vejledning.
 
Omklædning og badetøj....
 
Bakterier trives godt i det varme vand og kan give infektioner. Tag smykker, makeup og ur af. Vask jer grundigt med søbe over hele kroppen og skyl håret inden I tager badetøjet på, så badet med et minimum af kemikalie tilsætning, kan holde en høj badekvalitet.
Hinnerupbadets "Corona" retningslinjer:
 
  • Max. 12x2 personer i varmtvands omklædning
  • Max. 16x2 personer i kælder omklædning
  • Max. 3x2 personer i kælder saunaer
  • Max. 2x2 personer i varmtvands saunaer
  • Max. 1 person i halosauna
  • Max. 6 personer i dampbadet
    • SAUNAGÅRDEN OG UDESAUNAEN ER LUKKET, pga manglende, automatisk ventilation
    • Hold min. 1 meters afstand i cafeområde, omklædningsrum og i vandet
    • Hold min. 2 meters afstand i vandet ved fysisk aktivitet
    • Følg generelt personalets anvisninger og vejledninger
    • Det er ikke længere tilladt at spise medbragt mad i vores cafe.
    • Hold generelt god afstand indtil Corona retningslinjerne ophører
    • Personalet afspritter jævnligt alle kontakt overflader
    • Der er sprit og papir i alle omklædningsrum ved puslebordene
    • Sprit venligst toiletter af efter brug
    Retningslinjer for skabe i omklædningsrummene:
    • De fleste nøgler er taget ud af skabene, rengjort og afsprittet og skabene er aflåste. Nøgler udleveres ved kassen mod betaling af kr. 10 eller aflevering af en af vores "Hinnerupbadet" polet.
    • Når du forlader omklædningsrummet, lader du nøglen sidde i skabet og tager din polet i møntboksen.
    • De skabe der sidder nøgler i, er brugte. Disse skabe kan benyttes, hvis man selv benytter papir og sprit, som hænger ved puslebordene. 

    Hinnerupbadet sørger for at reglerne for antal gæster i anlægget overholdes og rengøring/afspritning af overflader, men vi har behov for jeres hjælp til at få den nye hverdag til at fungere ifht afspritning, omklædningsrum, afstandskrav mv. Så vi i fællesskab gør hvad vi kan for at minimere smitte spredning af Corona. Der kan løbende komme ændringer i vores retningslinjer, og det vil I naturligvis blive informeret om på holdene og via mail. 
    Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

    Fredags Puls - (13)
    Fredag Tid: 13:00 - 13:45
    Sted: Hinnerupbadet, Svømmehal
    Instruktør: Jannie Maibrit Holstein Brill / Lars Søndergaard Jensen / Lotte Stabel Henriksen /
    Periode: 14.08.2020 - 04.06.2021
    Tilmeldte: 9/9
    Pris: 864 kr.
    Tilmeld venteliste